Grundet Corona-virus udsættes starten på den nye gåklub-sæson til 6. april. Mødested: Stubbum.
Referat fra generalforsamling i ASU&B 2020
Tak for et flot fremmøde, hvor vi også fik indviet det nye køkken med smørrebrød og en god tår. Velkommen i bestyrelsen til suppleant Anine Hertel og tak for indsatsen til Klaus Jessen.
Vi glæder os til et nyt år i front for arbejdet for Aller som et aktivt og hyggeligt lokalmiljø. Vi har blandt andet flere cafeaftener i støbeskeen og modtager gerne forslag eller samarbejder om jeres aktiviteter.
Med venlig hilsen bestyrelsen

Ny sæson i gåklubben starter 30. marts
Se annoncen her;
Generalforsamling og indvielse af køkken
ASU&B inviterer til generalforsamling torsdag den 20. februar kl. 19.00 på Aller Friskole.
Generalforsamlingen indledes med en kort indvielse af det nye køkken, hvortil der serveres smørrebrød og lidt at drikke, så det er ikke nødvendigt at spise sig af hjemmefra.
Vel mødt!
Menighedsrådet inviterer til fortælle- og sangaften den 23. januar 2020
Kom og vær med til en hyggelig aften med fortællinger om Højskolesangbogen og en af dens store bidragsydere. Der vil også være fællessang fra bogen med akkompagnement af Kis Iversen. Se nedenstående link.
Nyt initiativ fra menighedsrådet
GÅTUR I SKUMRINGEN
Vi tilbyder en gåtur på en lille times tid i skumringen. Turene er for både børn og barnlige sjæle og foregår på strækninger, hvor der er minimal af trafik, og er også meget velegnet med barnevogne. Husk reflekser og lommelygter. I tilfælde af meget dårligt vejr aflyses turen.
Mandag den 13. januar kl. 16.30 fra kirkepladsen i Aller
Mandag den 20. januar kl. 16.30 fra Peder Boesen, Stubbum Landevej 50
Mandag den 27. januar kl. 16.30 fra krydset Fjællebrovej/Kær Møllevej
Vel mødt. ALLER SOGNS MENIGHEDSRÅD
Ændret tidspunkt for O-løb
Da julekalenderen er aflyst, rykker vi tidspunktet for søndagens o-løb.
Vi mødes i stedet på Kobberstedvej 41 kl. 10.00 til løb eller gang fyldt med nisserier. Ruten er kort denne gang, så de slidte eller små ben kan sagtens være med.
Bagefter er der lidt sødt, samt kaffe, the og saft.
20kr pr. voksen og 10kr pr. barn.
Vi glæder os til at se jer!
Stadig ledige billetter til Sylvester Larsen koncert
Der er stadig mulighed for at skaffe sig billetter til en hyggelig og festlig aften i musikkens tegn. Familier og venner er velkomne! Tilmelding kan ske ved henvendelse til Jonna Aagaard på mail jonna.aagaard@hotmail.com
Billetter koster 100kr pr. stk.
Vel mødt!
Nyt fra Aller Menighedsråd
Læs mere her https://www.allersogn.dk/menighedsraadet/